Odense FDF Musikkreds består af Brass bandet på ca. 25 medlemmer, også omtalt som Odense FDF Orkester, elevorkestret og et antal elever. Brass bandet er vokset støt de sidste 4-5 år, så vi kan nu stolt sige at vi er et fuldt orkester.

Alt spil foregår om mandagen startende med individuel undervisning i musikinstrumenter om eftermiddagen, til elevorkester fra 18.00 til 19.00, og det store orkester over fra 19.00 – 21.30. Vi spiller her:
Munkebjerg kirke, Østerbæksvej 87, 5230 Odense M
Benyt døren i krogen ved siden af hovedindgangen.

Som medlem af FDF kan man deltage i FDF’s efterårskursus (et af europa’s bedste af sin slags), landsorkester, og orkestret kan deltage i FDF’s koncertstævne, som finder sted hvert andet år.
Vi er som orkester også medlem af DAO (Dansk Amatør Orkester forbund) og SAO (Sammenslutningen af Amatørorkestre i Odense).

I 2015 fyldte orkestret 75 år, og det skal fejres med en masse musik. Første arrangement var FDF koncertstævne. Vi deltog både med det store orkester og med junior/elevorkestret. Og elevorkestret løb med den ene af præmierne – publikumsprisen. Stort tillykke til dem og flot arbejde Ole.